Topdanmark har i samarbejde med Ezenta optimeret IT-sikkerheden med risikovurdering, sikkerhedspolitik og beredskabsplaner. Med løbende rådgivning sikrer Ezenta Topdanmarks IT-infrastruktur og forretningskritiske IT-systemer.
Ezenta har leveret og implementeret en antispam løsning, som understøttes af en beredskabsaftale.
FL Smidth A/S har i samarbejde med Ezenta gennemgået en global konsolidering på IT-sikkerhedsområdet, og implementeret en løsning baseret på Check Point Provider-1 med central IT-sikkerhedsadministration i USA og Danmark.
Ezenta leverer løbende rådgivning, hard- og software, samt konsulentydelser til Herning Kommune.
Med målrettet rådgivning og højteknologiske løsninger, samt aftale om driftsstøtte og beredskab, skaber Ezenta sikre rammer om datingportalen scor.dk

Seneste case view

Implementeringen af nye firewalls var et drømmescenarie

Ezenta har leveret en ny Barracuda-løsning til Ingeniørforeningen IDA

Ingeniørforeningen IDA håndterer med sine 100.000 medlemmer store mængder personfølsomme data hver dag. Der var derfor ikke plads til at ryste på hånden, da den gamle firewall skulle udskiftes. Ezenta har leveret en ny Barracuda-løsning, som efter 14 dages implementering var klar til brug.
 
Case-forløbet
Da serviceaftalen på husets firewall udløb, skulle IDA enten forhandle en ny aftale og køre videre med det gamle hardware eller skifte til noget helt nyt. Derfor afsøgte it-teamet markedet og indhentede priser på tre forskelligeløsninger gennem tre forskellige leverandører – den eksisterende leverandør, Ezenta og en tredje. Allerede ved første prisoverslag fremstod Barracudaløsningen fra Ezenta attraktiv. Prisen var en smule lavere end prisen på at forny den gamle serviceaftale og køre videre med det gamle hardware. Desuden fulgte der ny hardware, større kapacitet og flere features med tilbuddet fra Ezenta. Efter en indledende dialog med konsulenterne og teknikerne fra Ezenta, stod it-teamet hos IDA med et klart billede af  aftalen og et godt indtryk af både konsulenter og teknikere. Forventningerne til support, serviceaftale, opsætning og undervisning blev afstemt, og implementeringen blev sat i gang.Jesper Brink Sørensen understreger, at implementeringen var et drømmescenarie, og at løsningen efter bare 14 dage var i drift og kørte uden fejl.
 
Om løsningen
IDA valgte et Barracuda-setup, leveret af Ezenta. Løsningen består af to redundante firewalls og yderligere fire firewalls, der dækker de fire mødecentre i IDA, altså seks i alt. Hvor den gamle firewall kun sikrede udefrakommendetrafik, kører hele husets datatrafik nu gennem firewalls – også trafik på medarbejdernes interne netværk og al trafik på husets servere. Den nye løsning kan håndtere 10 gigabit og styres centralt fra kontoret i København.

Opgaven var at skifte vores firewalls, og det er sådan noget, der giver it-afdelingen dårlige nerver og søvnløse nætter. Hvis det ikke virker, er hele huset lagt ned. Vi blev mødt af stor forståelse fra Ezenta, og kemien, servicen og kommunikationen har været god hele vejen. Konklusionen er, at vi har fået en ekstremt hurtig og smertefri implementering. Vi har fået ny og bedre hardware, væsentligt flere features og samtidig en lavere pris end det, vi kunne forlænge den gamle aftale for. Jeg er kort sagt en imponeret og meget glad kunde.
Jesper Brink Sørensen, Service Operations Manager, IT, Ingeniørforeningen IDA